SM sølv til U16 i futsal

Ringsted Pigefodbolds U 16 hold havde kvalificeret sig til SM-finalen i futsal. Overfor dem stod pigerne fra Helsingør.
Ringsted bragte sig hurtigt foran 1-0, for derefter at være bagud 1-2 ved pausen.
Anden halvleg bølgede frem og tilbage med lidt chancer til begge hold. Da slutfløjtet lød var stillingen 3-3.
Herfra skulle der så spilles 5 minutters golden goal, men her fik ingen af holdene bolden i kassen.
Derfor skulle det hele afgøres straffesparkskonkurrence. Her var det desværre pigerne fra Helsingør der rendte med en sejr på 9-8.
Dermed blev det til flotte sølvmedaljer til Ringsted Pigefodbold.
Næste opgave der venter holdet er DM næste weekend i Sønderborg.