Menu

Julekalendersalg

image Klubbens spillere er klar til at sælge årets julekalender
26. oktober 2021 kl. 08:27
Støt op om Ringsted Pigefodbold

Lørdag den 6. november er Ringsted Pigefodbold på gader og stræder for at sælge årets julekalender.

Vi håber, at I vil tage godt imod dem og traditionen tro købe en julekalender. Så støtter I pigerne i deres fodbold.

 

Det er en kreds af forældre der i “Fodboldpigernes venner af 1984” står bag julekalenderen med formålet at støtte det sportslige og kammeratlige samvær i ungdomsafdelingen i Ringsted Pigefodbold.

Dette gøres ved dels at lave sociale arrangementer for alle medlemmer og dels ved at yde økonomiske støtte både til aktiviteter på de enkelte årgange og til aktiviteter arrangeret af bestyrelsen i Ringsted Pigefodbold i form af turneringer og fodboldcups.

 

Igen i år skal der lyde en stor tak til sponsorerne, der har støttet Ringsted Pigefodbold, så julekalenderen igen kan blive trykt og solgt af pigerne.

 

Vil I være sikre på at købe en julekalender, kan I kigge efter pigerne i gadebilledet lørdag den 6. november eller besøge os i Ringsted Pigefodbold’s klubhus, Anlægsvej 15B i tidsrummet 11.00 til 12.00.