Menu

Stærk indsats af U14 Udvikling

image
Asbjørn Petersen
28. august 2019 kl. 15:22
Sikker sejr efter en god 2. halvleg

U14-udvikling spillede tirsdag aften kamp mod Toksværd. Et hold vi senest mødte i semifinalen til Final4. Dengang vandt vi overbevisende 2-0.

Tirsdag aftens kamp som startede meget lige med chancer i begge ender. Men efter bare syv minutter spillede Toksværd sig flot igennem Ringsted-forsvaret og bragte sig foran 0-1.

Kort efter kom hjemmeholdet Liva Juhl Nielsen til en chance, og fyrede kanonen af udefra, så bolden går ind ved fjerneste stolpe. Dermed var alt lige igen ved stillingen 1-1.

Kampen var herefter også meget jævnbyrdig, med chancer i begge ender. Udeholdets chancer blev rigtig fint afværget af en godt-spillende Natasha Grauert Wilche i Ringsted-målet.

Efter cirka 20 minutters spil brød Alberte Wohlers Lund igennem i højre siden og afsluttede mod nærmeste stolpe, hvilket snød Toksværds målpige og bolden endte i målet til stillingen 2-1 til Ringsted. Dette resultat holdt frem til pausen.

Efter pausen var det Ringsted som igen fik overtaget og spiller flot rundt i kombinationer. Igen leverede Natasha Grauert Wilche flotte redninger på de få chancer Toksværd producerer.

10 minutter før tid kom Emilie Ercin til en chance, og med et velplaceret langskud satte hun bolden ind oppe i venstre hjørne til 3-1.

Kort før slutfløjtet gik Liva Juhl Nielsen målamok. Først et rigtigt flot sammenspillet angreb, hvor Victoria leverede assisten til 4-1. Og til sidst sparkede Liva bolden hårdt i nettet til slutresultatet 5-1.

Trænerteamet var tilfredse efter en god præstation, hvor specielt sammenspillet fungerede fint.

Næste kamp for U14 Udviklingsholdet er tirsdag d. 10. september kl. 18.30 på udebane mod Haslev FC.