Menu

Ringsted Pigefodbold U14-hold nummer 5 til Talentstævne

image
Asbjørn Petersen
19. august 2019 kl. 08:41
Stærk indsats på øverste hylde

Ringsted Pigefodbolds U14 hold har i denne weekend deltaget Talentstævne Stensballe (uofficielle DM).

Det primære formål var at blive fortrolig med 11-mands fodbold, og at spille nye piger ind på holdet samt styrke de sociale relationer. 18 piger kom i aktion - nogle mere end andre, men alle leverede en flot indsats og bidrog til noget flot fodbold.

At det også resultatmæssigt blev et godt stævne er bare stærkt af pigerne.

Resultaterne blev:

Ringsted Pigefodbold vs. FA2000 - 0-2
Ringsted Pigefodbold vs. Stensballe - 5-1
Ringsted Pigefodbold vs. Silkeborg Q - 1-2
Ringsted Pigefodbold vs. Fortuna Hjørring - 0-4
Ringsted Pigefodbold vs. Egebjerg - 6-4 (2-2 i ordinær spilletid)
Ringsted Pigefodbold vs. FA2000 1-0

Ringsted Pigefodbold endte som nummer 5, hvor kampene mod Silkeborg Q og Egebjerg som de flotteste kampe. Silkeborg Q, vandt senere finalen over BSF. Også fedt med revanche over forårets vinder af Øst-række FA2000.

Et top seriøst stævne, hvor der var styr på det hele. Specielt forplejningen var i orden, bare spørg Wolle om hun kunne lide deres boller i karry.

Trods det meget hårde og tætte program, er vi kommet igennem uden skader. Ærgerligt at Oline havde pådraget sig en forstrækning i låret inden afgang, hvilket holdt hende ude af stævnet. Men i kampen mod Egebjerg, blev hun sendt på banen i sidste minut, således hun kunne deltage i straffesparkskonkurrencen.

Socialt har det fungeret rigtigt flot, pigerne har hygget sig. Nogle gange i grupper og andre gange alle sammen.

Alt i alt en rigtig god tur, hvor holdet blev testet af mod de bedste liga hold fra hele Danmark.