Menu

Kvindesenior gør status over sæsonen

image
Kennet Petersen
03. december 2019 kl. 22:40
Og ser frem mod foråret

Ringsted Pigefodbolds Kvinde Senior havde en rigtig flot sæson i efteråret som blandt andet satte rekord for længste periode uden indkasserede mål, samtidig med at de var det hold i rækken som der sluttede med den bedste målscore. Hør cheftræner Kennet Petersen fortælle mere om sæsonen og hvad fansene kan forvente af holdet i 2020.

Kan du prøve at sætte ord på efterårs-sæsonen og hvad der har gjort at i har haft en så flot sæson?
" Først og fremmest så fortjener alle pigerne en ekstremt stor ros! De har formået at tage de nye taktikker og den nye filosofi til sig, på rekordtid. Fremmødet har været godt igennem hele sæsonen, hvilket har gjort at vi har kunne arbejde intensivt med at få implementeret både aftaler, forståelse og principper. De har samtidig været omstillings parate og med tanke på at flere af spillerne har fået nye pladser efter at jeg er kommet til, så er det ganske enkelt imponerende at vi sluttede kun ét point fra oprykning."

Nu nævner du selv at i sluttede ét point fra at rykke op i Sjællandsserien, er det ikke noget som der har været mentalt hårdt for jer?
" Nej, tværtimod så har det givet os endnu mere blod på tanden. Fra dag ét der satte vi en plan for holdet og det var aldrig intentionen at rykke op i efteråret. Min plan har hele tiden været at det er noget som vi skal gå efter i foråret, så det at vi var så tæt på, det vidner bare om kvalitet på holdet og det skal vi naturligvis forsøge at bygge videre på i 2020. Men at rykke op, bare for at rykke op, det giver ikke mening for mig. Vi tager tingene step by step og med hårdt arbejde, så håber vi på at det lykkes i foråret.

Hvad gør i for at forberede jer til den nye sæson?
" Vi har allerede lavet rigtig mange interessante tiltag og her må jeg bare rose klubben og bestyrelsen, som virkelig gør en kæmpe indsats for at give os de bedste forudsætninger. Vi kommer bl.a. til at bruge teknologien i fodbold spillet, på en måde som ikke mange andre klubber på vores niveau gør. Vi kigger rigtig meget ind i dagligdagen, både i træningen men også i forhold til kampene og samtidig med det, så har vi allerede oplevet en tilgang af nye spillere som også er med til at højne konkurrencen i truppen og skubbe til udviklingen. Så alt i alt, så føler jeg at vi er godt på vej og jeg er sikker på at både tilgangen af nye spillere og de tiltag som vi gør, vil komme holdet til gode."

Hvis vi ser bort fra snakken om en eventuel oprykning, hvad har du så selv af tanker for den nye sæson?
" Jamen jeg glæder mig faktisk bare til at komme i gang med sæsonen igen! Det at skulle vente på kampe, er ikke altid nemt når man føler at man har så meget at tilbyde og så meget godt i vente. Men vi træner stadig på trods af at vinteren har ramt Danmark og med trænings start igen i Januar, så er vi også et af de første hold som der er tilbage på træningsbanerne i det nye år. Men pigerne fortjener den pause som der venter henover December md., hvor de kan koble af, få hygget sig med familien og så glæder vi os bare allesammen til at komme i gang med den nye sæson."


Om oprykningen bliver en realitet eller ej, er ikke til at sige. Men sikkert er det, at det bliver rigtigt spændende at følge holdet på klubbens baner igen i det nye år.