Menu

Fantastisk kamp af Kvinde Senior

image
Jan Christiansen
24. september 2019 kl. 08:20
Camilla Risager matchvinder i velspillet fodboldkamp

”Wembley” lagde græstæppe til den sene eftermiddags kamp i Herfølge hvor Ringsted var gæster. Banen var toptunet og vejret i top, og de var de 2 hold også.

En velspillet, intens og spændende kamp var hvad de 2 hold gav publikum. Kampen var meget jævnbyrdig og snart var bolden i det ene straffesparksfelt og snart i den anden ende. For Ringsted-holdet var det klart efteråret bedste kamp og som pigerne sagde: ”hellere en jævnbyrdig kamp hvor man er på hele tiden, end en kamp hvor man vinder 7-0". Og det fik de.

Herfølge kom dog først på måltavlen, da der blev dømt et misvisende frispark mod Camilla Risager. Frisparket blev af hjemmeholdet sendt op under overliggeren, hvor Karen Strøyer var kommet lidt langt frem og kunne ikke nå bolden.

På dette tidspunkt havde Herfølge bolden mest, men langsomt fik Ringsted-mandskabet ædt sig ind i kampen og fra det 30. min. og frem mod pausen burde vi havde udlignet samt bragt os foran. Hele 3 friløbere til Frederikke Dalgaard som hun ikke var heldig med, grundet dygtig målmand, samt ikke så præcise skud, gjorde at vi stadig var bagud med 0-1 ved pausen.

Spillerne troede sikkert vi kunne fortsætte med at presse hjemmeholdet baglæns, men tværtimod var det Herfølge der var pågående og vi var heldige med ikke at komme bagud 2-0.

Men så tog Pernille Vingaa - der ellers sjældent scorer - chancen på et langskud fra 25 meter. Bolden tog indersiden af stolpen helt oppe i krydset og sprang tilbage i ryggen på målmanden og i mål til 1-1. Herfra følte Ringsted-mandskabet at man var i kontrol, men 4 min. efter udligningen sløsede vi i opdækningen, og dermed var hjemmeholdet pludselig foran 2-1.

De flotte kombinationer fortsatte, og på en af disse, stak Karina Mejnborg bolden til Frederikke Dalgaard, der sikkert placerede bolden udenom målmanden til 2-2. Dermed fik Frederikke lidt tilgivelse for sine brændte chancer i 1.halvleg.

Hen imod slutfløjtet, og bedst som man var indstillet på 2-2, sendte Pernille Vingaa et af sine præcise hjørnespark ind i hovedet på Camilla Risager, der steg til vejrs og headede bolden i nettet til 3-2 til Ringsted. Hjemmeholdet forsøgte herfra desperat at sætte et pres ind, uden det dog lykkedes at blive farlige. 

I slutminutterne blev Pernille Vingaa præsenteret for det gule kort, idet hun begik et groft frispark for benspænd. Men selv om Herfølge dermed var en spiller i overtal lykkedes det dem ikke at score yderligere.

En god arbejdssejr, og hvor alle fightede for hinanden, gav 3 point på kontoen til Ringsted Pigefodbold.

Assisterende træner Søren Risager var glad og tilfreds efter 3. sejr i træk.

Næste opgave for Kvinde Senior er allerede onsdag d. 25. september kl. 19.00, hvor topopgør mod Stenhus IK venter i Holbæk Sportsby.

Allerede onsdag tager vi til Holbæk og møder Stenhus i et topopgør.