Menu

U15 mødte effektive Jyllinge FC

image
Claus Skov Møller
25. september 2019 kl. 07:50

Efter en velfortjent sejr i sidste kamp skulle det følges op imod Jyllinge, og den kamp kunne potentielt placere Ringsted-pigerne i top-4 i tabellen.

Jyllinge lagde bedst ud med tempo og pres, men som halvlegen skred frem fik vi lagt en dæmper på det, og fra sidelinjen kunne man så håbe på et mål til at få ro på kampen. Det var dog en umulig opgave at komme til hele chancer og det virkede febrilsk når en mulighed bød sig.

Pludselig blev Samar præsenteret for et uforståeligt gult kort, som kostede hende en tur på sidelinjen resten af 1.halvleg. Inden Ringsted-mandskabet kunne få omorganiseret holdet lå bolden desværre i nettet, og kort tid efter var 0-2 også en realitet.

Der blev omrokeret til 2. halvleg, med øje på at lukke ned for Jyllinges angreb, og den del lykkedes fint.

I tusmørket kom et par personlige fejl til at koste yderligere 2 mål, og 0-4 var en realitet.

Næste opgave der venter U15-mandskabet er lørdag d. 29. september kl. 13.00, hvor Hornbæk IF bydes op til kamp på Ringsted Stadion.