Menu

Amputeret U15 fik for lille sejr

image
06. oktober 2019 kl. 10:34

U15 pigerne var lørdag formiddag i kamp på hjemmebane mod Skjold Birkerød.

Ringsted-holdet var til denne kamp væsentlig amputeret grundet afbud, skader og karantæner. Derfor var det med stor glæde at U14-holdet kunne stille med 4 spillere, som kunne hjælpe til denne kamp.

Starten af kampen blev, en anelse usikker for hjemmeholdet, idet alle lige skulle finde hinanden på nye pladser og hvordan løbemønstrene var.

Det var desværre også Skjold Birkerød der kom foran 0-1 efter et indlæg, som ikke blev clearet ordentligt, og Juliane Skov desværre fik sendt bolden i eget net, efter ikke at have ramt bolden ordentligt. Øv for en start allerede efter 2 minuter.

Men hjemmeholdet kløede på, og arbejdede hårdt på for at trænge gennem Skjold Birkerøds defensive mur. Men allerede efter 11 minutter fik Signe Larsen bragt balance i regnskabet med en scoring.

Emilie Ercin havde på et tidspunkt en følt inderside som havde adresse efter det lange hjørne. Desværre sneg den sig lige uden om efter en flot målmandsredning. Den havde fortjent bedre.

Resultatet holdt til pausen, hvor Ringsted havde en god fornemmelse af at vi sagtens kunne hive sejren hjem.

Anden halvleg blev een lang kamp for at få det forløsende mål. Ringsted havde overvægt i spil og chancer og til sidst fik Josefine Holden scoret sikkert til slutresultatet 2-1.

En godkendt indsats med mange ændringer på holdkortet.